Skulpturer

Bronze

Fiberbeton

Andre materialer

Bronze

Jeg støber selv mine ting, og alle er unika skulpturer.
Jeg elsker at arbejde eksperimenterende.

Jeg modellerer en skulptur op i et brændbart materiale f.eks voks, flamingo, træ, snor, frugt og grønt. Skulpturen forsynes med kanaler og sænkes ned i flydende formmasse. Formen sættes i  en keramik ovn, og skulptur materialet brænder væk. Derved opstår der et hulrum i formen, hvor den 1200 grader varme bronze hældes i. Bronzen er nu kapslet inde. Formen kan med denne metode ikke åbnes, men må smadres, for at bronzen kan befries. Det vil sige at der kun er et eksemplar af hver af mine skulpturer. Efter støbningen begynder et tidskrævende arbejde med højtryksrenser, vinkelsliber, hammer, mejsel, punsler, roterende stålbørster osv, Herefter fremstår bronzen kedelig mat og bleg. For at give bronzen karakter, glød og farve patineres den. Hvorefter den poleres og gives bivoks som forsejling.

Det er en lang og tidskrævende proces og jeg er bidt af den.

STILETTER OG KVINDE BEKLÆDNING 
Frugt og grøntsager formes til stiletter. En serie i bronze, som stiller dig spørgsmålet: ” Har du fod på det evige krav om at være sund,smuk og afbalanceret- og – kan du balancere gennem livet som forbruger og menneske?” For ikke mange årtier siden var det almindeligt at kvinder gik med snørreliv for at få hvepse talje. Idag er KOSTEN NUTIDENS KORSET. Jeg har lavet et korset af kål og bladselleri. Det er hængt op i en ramme/ døråbning. Forestil dig selv hvem kvinden indeni er. 

Andre materialer

Jeg prøver mig frem med mange ting. Jeg synes det er sjovt at anvende et materiale på en ny måde. I 2017 lavede jeg skulptur af ting fundet på stranden og havnen.Det blev bla til moder jord, skibsengel og 20 fisk til akvariet “havet er gået i fisk”. I 2016 eksperimenterede jeg med hvordan jeg kunne lade håndklæder være et bærende element i udendørs skulptur, Tidligere har jeg været optaget af en spejling, som forsvinder ind i en flade eller ned i jorden og giver en ekstra dimension. Jeg har også været optaget af, hvordan man kan symboliserer menneskelig vækst. og hvordan man  får bøger til at symboliserer noget de også er.

Fiberbeton

Jeg modellerer eller murer i fiberbeton ofte henover en kerne af flaming, træ eller metal. På den måde bliver skulpturen stærk og mindre tung. Betonen indfarves eller males efterfølgende og får herefter en forsegling så den ikke så let bliver grøn af mos når den placeres udendørs. Udendørs skulptur kræver en vis størrelse for at hamle op med omgivelserne. Med fiberbeton kommer man hurtigt og let op i størrelse. Jeg anvender  fiberbeton fra firmaet Gazelle.

Beskrivelse af skulpturer

Menneskefigurene er et eksperiment med fiberbeton iblandet avispapir.
Den blå stilet bænk er lavet til en udstilling i Kongens have, den repræsenterer ophøjet byliv og et sted at sidde.

Bådbænken er bygget op over en gammel træbåd som  tilhørte en for længst død fisker. Ligesom ham er erhvervet ved at uddø.

Blåmuslingen blev bygget blot for at se formen i 2m højde.

Frøen er en legeskulptur til de mindste.

Pubertet er et billede på det at træde ud af barndoms pubben. ( den brune skulptur)